Fra Ebedei til Ikast
Af Janus Spøhr (tekst) og Tine Sletting (foto)
Når man er født og opvokset i Nigeria og som 18-årig står i Ikast, er det pludselig koldt uden jakke. Det lærte Francis efter en 7 timers flyvetur, hvor han sad med en enkeltbillet og en et-årig kontrakt med FC Midtjylland i hånden.
Sikkerhedsbæltet spændes, og flyets propeller starter langsomt op. Den 18-årige Chibuike Francis Nnah, som bliver kaldt Francis, skal til at forlade sin hjemby, Lagos, i Nigeria. Den unge afrikaner har fået en chance, som alle drømmer om, men kun få bliver givet. Han skal til Danmark for at spille fodbold for FC Midtjylland.
Francis er den seneste spiller, som den danske klub har hentet. Sportsdirektøren Jens Ørgaard kom ned for at se spillerne i deres nigerianske samarbejdsklub, FC Ebedei. Francis’ hold spillede kamp, og direktøren lagde mærke til ham.
”Jeg var god og fik tilbuddet om at komme til Danmark,” siger Francis.
Han har skrevet under på en et-årig kontrakt, men der er hård konkurrence i FCM. Det er kun de bedste spillere, der vinder sportsdirektørens opmærksomhed og får lov til at komme til Danmark. Nu har Francis et år til at bevise sit værd. Ellers bliver han sendt hjem til Nigeria.
Fodboldspilleren der bukkede for alle
For seks år siden kom FC Midtjylland i kontakt med Churchill Oliseh, bror til den tidligere nigerianske landsholdsspiller Sunday Oliseh. Det resulterede i et samarbejde, hvor FCM siden har oprettet en fodboldskole i Nigeria, som Churchill er daglig leder af. FCMs trænere og sportsdirektøren kommer et par gange om året og ser på ungdomsspillerne. De beslutter, hvem der får chancen for at komme til Danmark.
“Min mor blev meget, meget glad, da jeg fortalte, at jeg skulle til Danmark,” siger Francis. ”Og mine venner blev misundelige, for det er alle unge nigerianske mænds drøm at komme til Europa for at spille fodbold.”
Da Francis kom til Danmark, bukkede han for alle. Det var først, da akademichefen, Karsten, sagde, at ‘sådan gør man ikke her’, at den unge Francis holdt op.
”Jeg vil gerne integrere mig og blive som danskerne,” siger han.
Francis går i skole for at lære den danske kultur, traditionerne og sproget. Da han kom til landet, kendte han et par af spillerne i FCM, men vidste intet om Danmark. Francis havde aldrig tidligere været uden for Nigeria.
Han har fået et værelse i en lille lejlighed, som han deler med en anden akademispiller. På væggene hænger plakater af tidligere og nuværende fodboldspillere.
Når Francis ikke spiller fodbold eller styrketræner, ser han enten fjernsyn eller tager til Herning Storcenter.
“Nogle gange keder jeg mig, og så sidder jeg og kigger på nogle familiebilleder, jeg har taget med. Men jeg har fået min drøm opfyldt, og jeg er meget privilegeret, så jeg klager ikke,” siger Francis.
Nigeriansk musik og fodbold–finter
Francis snakker, mens han viser rundt på akademiets område i Ikast. Han stopper op ved den bane, hvor FC Midtjyllands Superligahold træner. Francis vil gerne på førsteholdet. I et par minutter stopper talestrømmen, mens han ser ud over banen.
”Det er det her, jeg er kommet for,” siger han efter et par minutters tavshed.
Francis var så uheldig at blive skadet i sin første kamp. Det vil holde ham uden for de hvide kridtstreger i tre måneder, og han ved, at det på et senere tidspunkt vil betyde ekstra benarbejde for ham.
“Det er klart, at det er skidt timing. Det er et ekstra pres på mine skuldre, for jeg skal vise, hvad jeg kan. Jeg har kun ét år til at vise, at jeg skal have min kontrakt forlænget,” siger Francis.
Francis går videre mod omklædningsrummet. Han trasker over til musikanlægget, der hænger i en trækasse på væggen og sætter en cd i anlægget.
“Det her er nigeriansk musik. Det plejer vi at høre inden kamp,” siger han og bevæger benene i takt til musikken.
Francis drømmer om at blive en kendt fodboldspiller i Spanien eller England. Allerhelst i fodboldklubben Real Madrid. Hvis ikke han havde haft mål i støvlerne, så var han var blevet oliearbejder hjemme i Nigeria.
”Hvis jeg ikke får forlænget min kontrakt med FCM, vil jeg blive i Danmark og se, om jeg kan spille i en anden klub. Jeg vil helst ikke tilbage til Nigeria,” siger han.
Klokken er blevet 12.45, og Francis går ud fra kantinen og ind i en ventende bus. Han skal ud at se sine holdkammerater spille kamp i Esbjerg. Der går noget tid, inden han er spilleklar igen og kan fortsætte sin jagt på at overbevise trænerne i klubben om, at han er værd at forlænge kontrakten med.