Kært barn har mange aldre
Af Anders Hjelmer Paulsen (tekst) og Tine Sletting (foto)
Tobias er 37 år og voksenbaby. Ingen kender til hans hemmelighed udover hans kone, som har accepteret hans lyst til at bære ble. Det kaldes infantilisme og er en udbredt fetich, som kun få mennesker kender til
For 12 år siden luskede Tobias nogle bleer med hjem fra et ældrecenter, hvor han arbejdede som rengøringsassistent. Det var sådan, det begyndte. Han havde længe haft et øje til bleerne, som på mærkværdig vis tiltrak ham, uden han vidste hvorfor. Han kan heller ikke forklare, hvorfor han i en alder af 25 år pludselig stod med en ble om numsen og følte en dejlig fornemmelse i kroppen.
I dag er Tobias 37 år og lever sammen med sin kone og 2-årige søn i et rækkehus i en forstad. Udadtil ser alting normalt ud, men under overfladen gemmer sig en hemmelighed, som kun konen kender til. Tobias er infantilist og udlever daglig sine lyster som voksenbaby.
I Danmark findes der omkring 700 registrerede infantilister, men der forventes at være langt flere. Fælles for dem alle er, at de finder nydelse i at lege babyer for eksempel ved at tage ble på. Men der er ligeså stor forskellighed blandt infantilister, som der er registrerede. Nogle bliver seksuelt opstemte ved at iføre sig sparkedragt og ble, mens andre blot finder tryghed i bleens referencer til barndommen. Tobias hører til sidstnævnte gruppe.
Kortene på bordet
Tobias er nervøs, da han forsigtigt begynder at sætte ord på sin hemmelighed. Han har gjort sig mange overvejelser, for han vil for alt i verden ikke have sin identitet afsløret. Han kan ikke overskue hvilke konsekvenser, det vil have, hvis venner og familie kendte til hans fetich. Det var hårdt nok at fortælle konen om det. Han kan sagtens sætte sig ind i andres tanker omkring infantilister og forventer ikke, at nogen har forståelse for hans situation. Derfor er han lykkelig over, at konen valgte at acceptere ham, som han er, selvom hun i starten blev meget chokeret.
”Jeg fortalte min kone om bleerne kort efter episoden på ældrecentret. Jeg husker, at hun kiggede længe på mig uden egentlig at sige noget. Så tog hun sig endelig sammen og sagde: ’okay, hvordan takler vi det her?’, og så fik vi en helt almindelig snak om det,” siger Tobias.
Men selv efter at han havde lagt kortene på bordet, tog han kun bleerne på, når konen ikke var hjemme. Sådan fortsatte det i lang tid, som om intet var hændt, indtil for få måneder siden, hvor han langsomt forsøgte at overtale hende til at lege med på hans fetich.
”Min kone kommer nok aldrig til at kunne lide det, men hun er gået med til det for min skyld, og det er jeg utrolig glad for. Ellers havde jeg været tvunget til at leve med det skjult resten af livet.”
Gulvvask med ble på
Tobias kone har fået til opgave at udnytte hans lyst til at gå med ble. Hun kan for eksempel finde på at kommandere ham til at tage ble på, når han kommer hjem fra arbejde. Hun giver ham ikke noget valg, men siger med bestemt tone, at det er sådan, hun vil have det. Så sætter hun ham i gang med huslige pligter, mens han tuller rundt i bleen og gør, som der bliver sagt.
”Bleen gør noget fantastisk ved ens krop. Man er pakket ind på en varm og behagelig måde, og det giver en stor tryghedsfølelse, ligesom hvis nogen lægger armen om ens skulder eller aer en på kinden,” siger Tobias.
Han har for nylig peppet deres leg op ved at købe sutteflaske og blebukser, men for det meste har han bare bleen på. Nogle gange tis-ser han i bleen, men det er langt fra hver gang.
Et aflåst rodeværelse
Det er meget sjældent, at Tobias tager sin fetich med ud i offentligheden, men det er sket nogle gange, at bleen er blevet på, når han går tur med sin hund om eftermiddagen. Så tager han en lidt længere jakke på, der dækker numsen, så han ikke bliver opdaget. For han vil for alt i verden ikke opdages. Han er specielt bange for, at sønnen en dag vil finde hans bleer og babyudstyr.
”I fremtiden kan min fetich kun fortsætte, når min søn ikke er hjemme, eller når han er lagt i seng, men jeg prøver ikke at tænke for meget over det, for jeg har ikke lyst til at undvære min ble,” siger Tobias.
Han lever i nuet og tager en dag ad gangen, men hans kone og ham har talt om, at købe et hus, hvor de kan have et værelse, der er låst af. “Så kunne vi jo bare sige til folk, at det er vores rodeværelse,” siger han.
Tobias har også valgt at holde det skjult for sine forældre, og sådan vil det blive ved med at være for al tid, hvis det står til ham.
”Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de vil reagere, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at de vil håne mig og grine. Jeg tror, de vil sige: ’Hvad tænker du på, knægt?’ og måske slå hånden af mig.”
Det handler om omsorgssvigt
Infantilisme er et af de områder inden for psykologien, hvor der ikke er forsket særlig meget. Det hænger sammen med, at infantilister hovedsageligt holder deres fetich skjult og ikke søger hjælp hos psykologer eller sexologer. Flere psykologer mener alligevel, at det kan handle om omsorgssvigt i barndommen.
”Hvis man er meget psykoanalytisk, tror man på, at barnet går gennem forskellige udviklingsfaser, for eksempel den anale og orale fase. Hvis barnet oplever omsorgssvigt i en af faserne, kan man risikere, at barnets psyke forbliver på eller vender tilbage til et barnligt stadium i det voksne liv,” siger Katrine Bentzen, Cand. Psyk. fra Københavns Universitet.
Hun lægger vægt på, at infantilister ikke nødvendigvis behøver at søge hjælp eller undvære deres fetich.
”Det er jo bare en subkultur ligesom så meget andet. Vi ser det ikke som en sygdom, men mere som et behov, ligesom nogle tænder på at få smæk eller blive bundet. Men jeg mener, man bør søge hjælp, hvis det hæmmer en i at leve resten af ens liv, eller hvis man holder det skjult i frygt for reaktionerne fra ens omgangskreds. For så har man nok brug for at snakke med en professionel, der kan fortælle, at det er helt okay,” siger Katrine Bentzen.
Tilbage til barndommen
Christina Tatarczuk er uddannet sexolog og mener ikke, man med sikkerhed kan konkludere, at det handler om omsorgssvigt. Hun har kendskab til nogle i miljøet, der faktisk nægter, at det har noget med det at gøre.
”De to, jeg har mødt, har beskrevet deres barndom som enorm tryg. De har ikke oplevet omsorgssvigt. Vi kan sagtens sidde med nogle udviklingspsykologiske teorier, der siger, at barnet har lavet en eller anden strategi for at beskytte sig selv, men jeg tror ikke, vi ved nok om det, til at vi kan sige, det er derfor.”
Christina Tatarczuk mener i stedet, at feticher kan at opstå, hvis barnet bliver udsat for en situation, som det ikke kan takle på det pågældende alderstrin. En infantilist kan for eksempel have været udsat for en traumatisk oplevelse med en ble og derfor udviklet en seksualisering af objektet på et tidligt stadium, som senere hen er blevet til en fetich.
”Jeg har et godt eksempel med en dreng, der i 4. klasse følte sig ydmyget foran sin klasse, fordi han blev tvunget til at tage et gummiforklæde på. Siden dengang har han haft tanker om gummi, som senere blev til en fetich med gasmasker og gummidragter,” siger Christina Taterczuk.
Bleen er en omsorgspakke
For Tobias handler det heller ikke om omsorgssvigt. Han fortæller, at hans mor i stedet har været meget overbeskyttende, og Tobias tror, at det er derfor, han i dag har behov for ekstra tryghed.
”Jeg har altid haft et behov for tryghed og beskyttelse, og der har bleen virket som en omsorgspakke. Jeg oplevede den samme form for tryghed ved at sidde oppe på mors eller fars arm som barn, men nu bruger jeg i stedet bleen,” siger han.
Samlingssted for voksenbabyer
Infantilisterne i Danmark har samlet sig på hjemmesiden diaper.dk, hvor de kan udveksle erfaringer og chatte om løst og fast. Tobias ser denne hjemmeside som sit fristed, hvor han kan være ærlig om sin person.
”Siden er perfekt, fordi jeg kan spørge om alt derinde, uden at folk dømmer mig. Jeg anede heller ikke, der var så mange med denne fetich, før jeg opdagede hjemmesiden. Vi er over 700 medlemmer nu, men jeg er overbevidst om, at der er langt flere i virkeligheden, som ikke tør stå frem. Det er et stort tabu og mange mennesker tror, at infantilisme har forbindelse til pædofili, hvilket er helt forkert. Hvis man siger, man er til barnelege, er folk meget hurtige til at stemple en som pædofil, og det er en hæmsko for mange,” siger Tobias.
Han ville ønske, at folk vidste noget mere om det, og at det blev accepteret i befolkningen, så han ikke behøvede at holde det skjult.
”Så kunne jeg have mit udstyr på, uden at det ragede folk. Men indtil den dag holder jeg min fetich hjemme i rækkehuset sammen med konen eller foran computeren.”
Tobias har dog dage, hvor han tænker, at han ikke gider mere og ikke forstår, hvorfor han tiltrækkes af bleerne. Men så følger dagene, hvor han tænker: ”Yes! Jeg skal hjem og have ble på”. Han drømmer om den dag, hvor infantilisterne kan leje et lokale og pynte det op til børnelege. Men han ved godt – inderst inde – at det nok aldrig kommer til at ske.
Tobias er et opdigtet navn. Det rigtige navn er redaktionen bekendt.